VELKOMMEN TIL BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK PRIVATKLINIK I HADERSLEV
Tilbuddet er for børn og unge i alderen 5-20 år. Der er mulighed for en bred udredning og behandling ved speciallæge. Hele forløbet vil foregå i et nært samarbejde med familie og netværk omkring barnet herunder kommune, skole og PPR. Ved afslutning af forløbet vil der ske en sikker overlevering til andet regi.Henvendelse/Henvisning: Da klinikken ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring, er henvisning fra egen læge ikke påkrævet.
Samtykke:
Hvis I som forældrene er skilt og har fælles forældremyndighed, skal I begge være enige og samtykke til en aftale om udredning og behandling.
Unge mellem 15 og 18 år har selvbestemmelse i forhold til ønske om henvisning, undersøgelse og behandling, dog i samråd med forældremyndighedsindehaverne.
Klinikken kan kontaktes skriftligt via Patient Portalen, hvilket sikrer en fortrolig og sikker behandling af patientdata i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.
OBS. Se link under “kontakt”

